7 tips til at holde en sjov børnefødselsdag

Skal du holde børnefødselsdag for et eller flere af dine børn, men synes du, at det virker som et uoverskueligt projekt? Det behøver det heldigvis ikke at være. Vi har samlet 7 tips til, hvordan du nemt holder en sjov børnefødselsdag for dit barn.

1: Vælg et tema

Hvis I har lyst, kan du og dit barn vælge et tema for fødselsdagsfesten. Det er oplagt at tilpasse temaet for festen til barnets interesser. Hvis dit barn elsker prinsesser, vil lyserødt pynt, prinsessekroner og en kage formet som et slot, helt sikkert falde i god jord. Elsker dit barn havet, kan du pynte stuen op som en havbund med farverige fisk, klippet ud af papir. Det er stort set kun fantasien, der sætter grænser, når du skal vælge et tema. Dog kan det være en god idé at holde det relativt simpelt, så du ikke går død i planlægningen.

2: Pynt festligt op

En børnefødselsdag er den perfekte anledning til at pynte festligt op. Hos Dreamshop2u tilbyder de et stort udvalg af pynt til fødselsdag, og her kan du uden tvivl finde noget, som dit barn vil elske. Hvis du endnu ikke har besluttet dig for et tema, ligger Dreamshop2u inde med et hav af muligheder – lige fra enhjørningetema eller Peter Plys-tema, til Spiderman-tema eller fodboldtema.

3: Hvem skal med?

Især når børnene er små, kan det være en stor mundfuld at invitere til børnefødselsdag. De små har krudt bagi, og kan ofte kun sidde stille kort tid ad gangen. Derfor er det en god idé at undgå at invitere for mange af barnets venner. Ofte vil 5-10 børn være passende til en god fødselsdagsfest. Det er både rarest for dig og dit barn, som ellers måske bliver en smule overvældet af de mange gæster i hjemmet. Dog bør du altid huske på, at ingen skal holdes udenfor, så vær betænksom, når I inviterer til fødselsdag.

4: Fødselsdagsmad

Et af højdepunkterne på enhver børnefødselsdag er naturligvis maden. Når børnene er små, er retter som minipizzaer, pølsehorn, små frikadeller og gulerods- og agurkestænger et hit. Det er nem mad, som langt de fleste børn kan lide. Fødselsdagskagen er selvfølgelig også et vigtigt element af børnefødselsdagen. Pynt den for eksempel med frugt, bær og slik. Så er der noget for enhver smag, og børnene kan altid pille det af, de ikke kan lide.

5: Sjove aktiviteter

Selvom børnene ofte selv finder på sjove lege, kan du med fordel have nogle fødselsdagslege gemt i ærmet, hvis kedsomheden skulle melde sig. Hvis vejret er godt, kan I lege ståtrold i haven, og indendørs kan I for eksempel lege ballondans. Desuden er en god gammeldags skattejagt altid populær, og den kan leges både inde og ude.

6: Gem minderne

Selvom du sikkert har travlt med at varte børnene op, sørge for at alle får mad, og at ingen bliver kede af det, så prøv alligevel at huske at tage nogle billeder. Når børnefødselsdagen er veloverstået, er det nemlig rart at kunne se sine billeder igennem og mindes en hyggelig dag. Det vil dit barn sikkert også sætte pris på, efterhånden som han eller hun bliver ældre.

7: Stop, mens legen er god

Det er sjældent en god idé at trække en børnefødselsdag i langdrag. Til mindre børn er 2,5 til 3 timer ideelt, da du på den måde så vidt muligt undgår, at børnene bliver trætte og tvære under fødselsdagen. Der sker mange ting til en børnefødselsdag, og det giver børnene en bedre oplevelse, hvis du sørger for at stoppe, mens legen er god. På den måde kan alle, børn som voksne, tænke tilbage på børnefødselsdagen som en dejlig dag.

Vind en baby- eller børnepakke

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev er du automatisk med i lodtrækningen om præmier til børn. Præmierne har en værdi af 150-200 kr, og er tilpasset dit barns køn og alder - Så der er helt sikkert noget du kan bruge. Der trækkes en vinder hvert kvartal.

Google annonce:

No comments yet.

Skriv et svar

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close