Børnecykler er en vigtig del i børns opvækst

Børnecykler er en vigtig del i børns opvækst

 

Hvem kan ikke huske minderne på vejen, hvor far løber bag cyklen og holder på et kosteskab, mens du slingrer hen ad asfalten og føler dig meget stor. Den første gang, man kører uden støtteben, er også et minde, der står stærkt hos mange voksne.

 

Danmark er et cykelland med stort C, og alle børn vokser op med en cykel. Det hele starter med den lille, røde trehjulede, så bliver barnet lidt større og får en tohjulet cykel med støtteben, og endelig den store tohjulede børnecykel, når barnet når skolealderen.

 

En børnecykel udgør en stor og vigtig del i et barns opvækst, især i Danmark, hvor hvert et barn har en cykel. Selvom, at en børnecykel kan koste mange penge, er det en så vigtig bestanddel af et barns opvækst, at det er hele investeringen værd.

 

En børnecykel bidrager til dit barns sundhed og velvære

 

I sommerhalvåret er der ikke noget bedre for et barn end at være uden for i den friske luft og røre sig. Flere og flere danske børn har en tendens til at holde sig inden døre, også på trods af, at solen skinner og luften er lun. Her er en cykel en perfekt mulighed for at lokke dit barn væk fra computeren og ud i vejret.

 

Cykling er en aktiv motionsform, der giver frisk luft, røde kinder og gode minder. Når dit barn har været ude at cykle, kan du med god samvittighed give det lov til at lege indenfor igen i sikker forvisning om, at dit barn har fået dagens motion. Cykling vil sikre dit barn en bedre sundhed og velvære.

 

Cykling for sjov og i trafikken

 

Cykling er en god måde, hvorpå hele familien kan bevæge sig ud af huset og komme på udflugt. Tag en cykeltur i skoven eller på landet og nyd den danske natur og det gode vejr. Har dit barn en børnecykel, giver det også familien en mulighed for at tage på cykelferie med telt og oppakning.

 

En cykeltur vil med garanti give dig nogle sjove og gode minder med dit barn, som tilmed er sunde og lærerige. En børnecykel vil nemlig ikke kun give muligheden for, at hele familien kan tage sammen af sted på tur, men vil også gøre, at dit barn bliver mere selvstændigt. Lærer dit barn fra en tidlig alder at cykle og færdes i trafikken, vil det senere hen have en langt større bevægelsesfrihed og vil ikke være afhængig af, at du kan køre det frem og tilbage til skole og aktiviteter.

 

Med andre ord er en børnecykel en helt essentiel del af et barns sunde opvækst. Uanset om du køber en cykel via et lån eller ej, sikrer du dig, at du får tjent pengene ind igen, da du vil opleve, at et cykelbarn er lig med et frisk og glad barn.

Vind en baby- eller børnepakke

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev er du automatisk med i lodtrækningen om præmier til børn. Præmierne har en værdi af 150-200 kr, og er tilpasset dit barns køn og alder - Så der er helt sikkert noget du kan bruge. Der trækkes en vinder hvert kvartal.

Google annonce:

No comments yet.

Skriv et svar

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close