Warning: Creating default object from empty value in /var/www/borneguide.dk/public_html/wp-content/themes/canvas/functions/admin-hooks.php on line 177

Dukker går aldrig af mode

Vi er alle vokset op med og kender dukker på den ene eller anden måde. De har altid været der, og de er populære hos børn. Og af gode grunde. De er farverige, man kan klæde dem ud, lege med dem, og mange har brugt adskillige timer sammen med deres helt specielle dukke.

Selvom nogle måske tror, at ordet ”dukke” bare dækker én type af legetøj, så tager de fejl; der findes nemlig babydukker, modedukker, dukker, der er lavet med specielle temaer og lignende. Dertil fås de ofte med mange forskellige slags accessoires, der giver masser af mulighed for leg og fantasi. Udvalget af dukker er derved stort, og der er meget for børnene at vælge mellem.

 

Er dukker stadig et godt køb?

Inden for de seneste år er der kommet et væld af teknologiske legetøjstilbud, der er rettet mod børn, og som er meget eftertragtet. De er blevet populære, og det er af gode årsager. Vi slår ikke på tromme for, at børn ikke skal have smart og teknologisk legetøj – slet ikke. Men det er nu engang noget andet for barnet at kunne sidde og lege med sin dukke, fysisk, og lave sit eget lille univers. Det, mener vi, er en vigtig og berigende del af barnets opvækst.

Dukker behøver heller ikke koste en formue, hvis man køber dem det rette sted. Vi anbefaler klart, at man kigger sig lidt rundt omkring, før man bare køber det første og bedste. Prisen sammenlignet med holdbarheden på mange af dem gør, at de er en ”investering”, dit barn kan få glæde af i mange år.

 

Find den rette dukke

Det her hænger sammen med det, der blev nævnt ovenover; nemlig at man ikke bare skal købe den første og bedste dukke. Der er flere ting, du skal have styr på.

Hvad kan dit barn godt lide? Er det klassiske dukker, som er de foretrukne, eller må der gerne være noget mere farve og sjov i dem? Og hvor vigtigt er det med mængden af accessoires, man kan tilkøbe? Det gælder jo om at ramme det, der passer dit barn bedst. På den måde sikrer du, at du laver et godt køb, som barnet ikke kan lægge fra sig igen.

Hvad passer til dit barn? Her tænkes der på barnets alder, og hvad der passer til den aldersgruppe. Hvis du har et helt lille barn, så vil noget med mange farver ofte være et hit. Samtidig skal det også være en mere robust dukke, der kan holde til lidt mere. Hvis barnet er lidt ældre, så kan dukken være mere fin og elegant, og der skal måske være mulighed for at kunne købe flere accessories.

Synes du, det er meget at holde styr på – og så bare for en dukke? Det kan godt lyde sådan. Men de fleste af disse ting ved du jo alt om og kan det på rygraden. Vi påpeger det bare, så der ikke bliver købt en dukke, som barnet ikke gider lege med. For så kan det jo hurtigt blive et træls køb.

 

Mange timers sjov og leg

Vores budskab her til sidst er det samme, som blev nævnt i starten; dukker er altid et godt køb til børn og vil fortsætte med at være populære. Mulighederne er mange, og der er rigtig mange timers sjov og leg i hver dukke. Opfordringen er derfor, at hvis dit barn ikke allerede har en dukke, så prøv at finde en, som du tror, vil falde i god jord. Og hvis barnet allerede har en dukke, så er det de færreste, der vil blive kede af at få en mere.

Det vil dit barn med sikkerhed være rigtig taknemmelig for.

Google annonce:

Comments are closed.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close