Har dit barn en ulykkesforsikring?

Mange forældre tror fejlagtigt at deres børn automatisk er forsikrede på forældrenes ulykkesforsikring, nøjagtigt som det gør sig gældende på indboforsikring og ansvarsforsikring. Det er bare ikke tilfældet! Faktisk er rigtigt mange børn slet ikke forsikrede, fordi deres forældre ikke kender til deres forsikringsselskabs vilkår.

Husk at gør dit forsikringsselskab opmærksom på at du har fået børn

De fleste forsikringsselskaber tilbyder faktisk at dække dine børn kvit og frit på din ulykkesforsikring i de første 2-3 år af barnets liv. Ofte dækker de dog kun, hvis du husker at få barnet skrevet på forsikringen. Det er altså altafgørende at du kontakter dit forsikringsselskab kort efter at barnet er født og får det skrevet på din forsikring – ellers er barnet ikke dækket. Og der sker faktisk desværre uheld med selv helt små børn der kan give børnene varige mén.

Hvorfor skal du have en børneulykkesforsikring

Når børnene når de 2-3 år skal de have tegnet en separat ulykkesforsikring. Indtil 2012 var det sådan at de fleste kommuner havde en fælles forsikring, for alle børn i daginstitutioner og skoler. Fra januar 2012 er det ikke længere lovligt for kommunen at tegne den slags forsikringer og børnene skal altså have deres egen forsikring, der kan dække behandlingen, hvis de skulle falde ned fra et klatrestativ. Ofte vil faldulykker kræve ekstra genoptræning og fysioterapi, som går ud over det kommunen dækker og det vil en børneulykkesforsikring i så fald kunne dække.

I uheldige tilfælde kan ulykker betyde at dine børn får varige mén og handicap. Det kan have store omkostninger, både økonomisk og socialt. En børneulykkesforsikring sikrer at du får en erstatning svarende til den skade dit barn har været udsat for. Du kan altså sikre at du kan glemme det økonomiske og koncentrere din energi om dit barn, hvis uheldet skulle være ude. Sørg derfor også for at vælge en forsikringssum på forsikringen, der ikke er for lille. Normalt bør man vælge en forsikringssum på ca. 1 mio kroner.

En anden meget almindelig ulykke for børn er tandskader og som alle ved, kan tandlægeregninger være meget store. Børn der falder på cyklen kan lave alvorlige skader på tænderne og kommunerne dækker ikke længere den slags skader. Derfor skal du selv have en børneulykkesforsikring med tandskadedækning. Du kan læse meget mere om forsikringer og tandskader på den kommunale tandplejes hjemmeside.

Vælg roligt den billigste børneulykkesforsikring

Forbrugerbladet tænk har lavet en undersøgelse, der viser at langt de fleste forsikringsselskaber har nogenlunde samme dækning på deres børneulykkesforsikringer. Du kan altså roligt gå efter at finde den billigste børneulykkesforsikring.

Læs meget mere om børneulykkesforsikringer på forsikringsguide.net

Google annonce:

Vind en baby- eller børnepakke

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev er du automatisk med i lodtrækningen om præmier til børn. Præmierne har en værdi af 150-200 kr, og er tilpasset dit barns køn og alder - Så der er helt sikkert noget du kan bruge. Der trækkes en vinder hvert kvartal.

No comments yet.

Skriv et svar

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close