Kan sagprosa hjælpe børn?

Sagprosa er nok ikke den mest populære form for børnebøger, fordi det adskiller sig markant fra de børnebøger, som de kender og elsker. Det kan dog vise sig formålstjenligt at læse sagprosa højt for sine børn en gang imellem i stedet for at holde sig til digte, historier og fantasy. Sagprosa er nemlig skrevet på en anden måde end det gængse eventyr og bruger andre ord, end man typisk vil finde i disse. Det kan derfor være med til at udvide barnets ordforråd i retning af noget, der bruges oftere i den virkelige verden. Man skal dog også lade børn være børn og læse noget Harry Potter for dem, så de kan få eventyrligheden ind og udleve deres barndom, mens de er børn.

Hvad er sagprosa?

Prosa kommer fra latin og betyder, løst oversat, direkte tale. Det er altså alle tekster, der, i og for sig, er frigjort fra rim og rytme. Sagprosa kan beskrives som tekster, der har et udspring i den virkelige verden og handler mere eller mindre faktuelt om denne. Det vil altså sige, at alt lige fra tilbudsaviser til dronningens nytårstale er sagprosa. Det kan dog være begrænset, hvor meget sjov et barn kan få ud af en tilbudsavis eller en nytårstale, så man bør finde noget, der kan underholde barnet og give det en masse nye ord ind samtidigt.

Hvad bør man vælge?

Det kan være svært at sige, hvad der præcis passer til det enkelte barn, men som udgangspunkt kan man bevæge sig mere over i bøger, der for eksempel handler om en de ser op til. Det handler om at finde et emne, der interesserer det enkelte barn og så finde en bog i sagprosa, der omhandler det selvsamme emne. Man kan for eksempel komme langt med bøger om bestemte dyr, hvis barnet har et yndlingsdyr eller er interesseret i natur generelt. Disse typer bøger vil bidrage til, at barnet kan få mere faktabaseret viden ind i stedet for at være den bedste til Disneys Trivial Pursuit, selvom det også kan give succesoplevelser.

Google annonce:

Vind en baby- eller børnepakke

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev er du automatisk med i lodtrækningen om præmier til børn. Præmierne har en værdi af 150-200 kr, og er tilpasset dit barns køn og alder - Så der er helt sikkert noget du kan bruge. Der trækkes en vinder hvert kvartal.
No comments yet.

Skriv et svar

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close