Madpakke til børn

Madpakke til børn

Søde, praktiske, smarte madkasser – du finder dem alle her.

Når du sender dit barn af sted i skole eller daginstitution, er det altid lidt lettere, hvis du ved, at han/hun har en god og solid madpakke med i tasken. Frokost er et utrolig vigtigt måltid på en lang dag i skole, og det er derfor også vigtigt, at madpakken er sund, men samtidig falder i dit barns smag.

Men hvordan smører du en madpakke, der er sund for dit barn og samtidig smager godt? Kan en klapsammen med leverpostej og et stort stykke agurk gøre det, eller skal du forkæle dit barn og give det mælkesnitter, yoghurter og hvidt brød med? Læs med her og få nogle gode råd til, hvordan du smører en god madpakke til dit barn.

Find en balance

Der er ikke noget ved at åbne sin madpakke og finde to stykker tørre rugbrødsskiver med rullepølse og torskerogn. Et par rugbrødsmadder bliver hurtigt kedelige, hvis de har ligget og lumret hele dagen i tasken. På den anden side er et også sundt at give dit barn rugbrødsmadder med i madpakken.

Rugbrød ligger tungt og godt i maven og sikre dit barn en langvarig mæthedsfølelse. På den anden side, vil dit barn sikkert meget hellere have franskbrødsmadder med Nutella  og Danon yoghurter med i madpakken. Det gælder om at finde en balance mellem at lave en sund madpakke, men samtidig sørge for, at dit barn glæder sig over at skulle spise frokost.

Suppler rugbrødsmadderne med lækre frugter og en lille snack, så du gør madpakken lidt mere interessant. 

Søde, praktiske, smarte madkasser – du finder dem alle her.

Brug rester fra aftensmaden dagen før

Der er ikke nogen grund til at smide resterne ud fra aftensmaden, hvis det er ting, der nemt kan bruges i madpakken dagen efter. Det er altid rart for barnet at få noget andet med på madpakke end det sædvanlige, tørre rugbrød, og her er det, at aftensmaden kommer ind i billedet.

Har I for eksempel fået en pastaret, kan du gemme lidt pasta i køleskabet og lave en lækker pastasalat, du kan give dit barn. Har I fået kylling, er det meget enkelt at pakke et kyllingelår ind og sende det med i madpakken, ligesom hjemmelavet pizza også er ideel i madpakken.

Der er altså rigtig mange gode muligheder for at udnytte resterne fra aftensmaden dagen før, når du skal lave dit barns madpakke.

Madpakke – Vær kreativ!

Det er meget sjovere at spise sin madpakke, hvis der er gjort noget særligt ud af den. Her kan farver gøre meget. For eksempel ser gulerodsstave, agurkestave og peberfrugter flotte ud og giver farve. Du kan også lægge en lille sjov ting med i madpakken, en fin serviet, eller lave en tegning på posen. Tænk madpakken som en lille hilsen hjemmefra midt på dagen. Så vil du med garanti give dit barn en bedre oplevelse med madpakken!

Søde, praktiske, smarte madkasser – du finder dem alle her.

Vind en baby- eller børnepakke

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev er du automatisk med i lodtrækningen om præmier til børn. Præmierne har en værdi af 150-200 kr, og er tilpasset dit barns køn og alder - Så der er helt sikkert noget du kan bruge. Der trækkes en vinder hvert kvartal.

Google annonce:

No comments yet.

Skriv et svar

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close